Et bræt, der ligner træ, føles lidt tættere end træ og koster det dobbelte af trykimprægneret. Etiketten siger komposit. Men hvad er komposit egentlig, og hvad betaler du egentlig for, når prisen er den?
Komposit er ikke ét materiale, men en opskrift: to eller flere stoffer, der kombineres, så resultatet får egenskaber, ingen af dem har alene. I haven og på terrassen betyder ordet næsten altid træ-plast-komposit, altså brædder af træfibre blandet med plast. Men ordet dækker bredere end som så, og det er værd at forstå begge betydninger, før du vælger materiale til dit projekt.
Komposit er en opskrift, ikke ét materiale
Ordet kommer af latin componere, som betyder at sammensætte. Det er samme princip, egypterne brugte for omkring 3.000 år siden, da de blandede siv med ler til hyttebygning: tag to materialer med hver deres svaghed, og lad dem udligne hinanden.
Moderne komposit bygger på samme tanke. En flydende eller klæbende matrix, for eksempel plast eller epoxy, binder en armering, for eksempel glas-, kul- eller aramidfibre. Det beskriver denne tekniske information om komposit fra Tunetanken, som også fremhæver materialets højde på styrke og stivhed i forhold til vægten. Vindmøllevinger, bothuller og cykelrammer laves på den måde. Stærkt. Let. Holdbart.
Pointen er, at egenskaberne afhænger af tre ting: hvilke fibre der bruges, hvilket bindemiddel der holder dem sammen, og hvordan materialet fremstilles. Der findes altså ikke én komposit, der opfører sig ens overalt. Et bræt fra byggemarkedet og en vinge på en vindmølle kalder begge sig komposit, men det er to helt forskellige produkter.
Komposit er aldrig én ting. Det er en opskrift, og opskriften afgør, om resultatet passer til dit projekt.
Hvad er kompositbrædder lavet af?
Når du hører ordet komposit i en havecenterreol, handler det om træ-plast-komposit, ofte forkortet WPC (wood plastic composite). En typisk opskrift ser sådan ud:
- Træfibre, omkring 60%: ofte fra poppel eller afført træ, som giver materialet udseende og naturlig overflade.
- Plast, omkring 30%: typisk PE- eller PP-plast, som gør brættet fugtbestandigt og rådresistent.
- Bindemiddel og tilsætningsstoffer, omkring 10%: farvepigmenter, UV-beskyttelse og stoffer, der holder blandingen stabil.
Træfibrene giver varmen og udseendet, plasten giver holdbarheden. Sammen får du et bræt, der ligner træ, men opfører sig som plast. Det lyder tiltrækkende, og for mange er det også et godt valg. Men blandingen har sine egne svagheder, og dem gennemgår vi om lidt.
Er komposit det samme som plasttræ?
Nej, og det er et af de mest forvirrende punkter i branchen. Komposit er en blanding af træ og plast. Plasttræ, også kaldet genbrugsplast, er 100% plast, ofte fremstillet af genanvendte plastemballer og landbrugsfilm.
Forskellen betyder noget i praksis. Fordi komposit indeholder træfibre, opfører det sig delvist som træ: det kan sugne fugt i overfladen, det arbejder mere med temperaturforskelle, og organiske stoffer i fibrene kan give pletter fra alger og svampesporer ved skyggefulde steder. Plasttræ har ikke den problemstilling, for der er ingen træfibre at suge med.
Det er også derfor, vi på Plastiktræ har valgt 100% genbrugsplast frem for komposit som hovedmateriale til planker, hegn og terrasser. Komposit er fint, hvor du vil have træagtigt udseende med minimal vedligeholdelse. Men hvis dit mål er et materiale, der bogstaveligt talt kan glemmes i 30 år, vinder ren plast hver gang. Du kan se selv, hvad vi mener, på plastiktrae.dk, hvor alle planker er fremstillet af genanvendt plast uden træfibre.
Fordele og ulemper ved komposit
Komposit er blevet populært til terrasser, hegn og beklædning af en god grund. Men som ved alle materialer er fordelene og ulemperne to sider af samme opskrift.
Den største fordel er vedligeholdelsen, eller mangel på samme. Brædderne skal hverken males, olieres eller lægges i voks, og en årlig skylning med sæbevand holder dem pæne. Til gengæld får du en forventet levetid på 20 til 25 år udendørs hos de fleste leverandører, og nogle producenter giver garanti helt op til 25 år afhængig af produktkvalitet. Overfladen splintrer ikke, hvilket er rart, hvis børn eller barfodsgæster bruger terrassen, og monteringen føles bekendt: brædderne skæres og skrues som almindeligt træ og lægges ofte med skjulte klammere, så overfladen ser ren ud.
Så ulemperne. Prisen er den åbenlyse: komposit koster typisk det dobbelte af trykimprægneret træ pr. bræt, og facadebeklædning i komposit ligger ifølge et prisoverslag fra en silkeborgtømrer på cirka 1.800 til 3.200 kr. pr. m², om end det tal kun gælder facade og ikke alle kompositprodukter. Mørke brædder kan blive rigtig varme at gå på i fuld sol, en mørkgrå terrasse i juli kan blive ubehagelig for bare fødder. Farven kan falme en smule de første måneder, og materialet arbejder med temperaturen, så der kan opstå små bevægelser. Overfladen tager desuden skade af hårde stød, og ridser i komposit kan ikke slibes væk på samme måde som i træ. Kan en brække ikke repareres, skal den udskiftes, og det forudsætter, at der findes en tilsvarende variant.
Mit ærlige råd? Komposit er et rigtig godt valg, hvis du vil have træagtigt udseende uden det årlige vedligeholdelsesarbejde, og hvis budgettet tillader den højere startpris. Er dit fokus i stedet maksimal holdbarhed og mindst mulig fremtidig bekymring, bør du overveje 100% genbrugsplast i stedet. Vi har lavet en direkte sammenligning af trykimprægneret træ, hårdttræ, komposit og genbrugsplast i vores vejledning til valg af terrassemateriale.
Sådan klarer komposit sig mod træ og plasttræ
Når man sammenligner de tre mest almindelige udendørsmaterialer, ser billedet nogenlunde sådan ud:
| Egenskab | Trykimprægneret træ | Komposit (træ-plast) | 100% genbrugsplast |
|---|---|---|---|
| Vedligeholdelse | Olie eller maling hvert par år | Skylning med sæbevand | Ingen, evt. skylning |
| Typisk levetid | 10 til 15 år | 20 til 25 år | Ofte 30 år eller mere |
| Prisniveau | Lavest | Middel til høj | Middel til høj |
| Rådner eller splintrer | Ja, over tid | Nej, men kan plette | Nej |
| Genanvendelighed | Godt (brændsel) | Vanskelig at adskille | Meget godt, kan genanvendes |
Bemærk den sidste række. Den bliver ofte overset, men den betyder noget for både miljø og fremtidig affaldshåndtering.
Komposit findes også langt uden for haven
Ordet komposit dækker meget mere end terrassebrædder. I flyindustrien, vindmølleindustrien og sportsudstyr bruges fiberkompositter, hvor glas- eller kulstofibre sidder i en epoxymatrix. Materialet kan designes præcist til de belastninger, det skal udsættes for, hvilket gør det muligt at bygge både stærkere og lettere end med metal eller træ.
Det har en bagside. Teknologisk Institut beskriver, hvordan den stærke binding mellem fibre og epoxy, som giver materialet dets styrke, også gør det vanskeligt at genanvende. Man kan ikke bare smelte det fra hinanden. Forskning som CETEC-projektet arbejder med kemisk nedbrydning af epoxy, så glasfibre og epoxy kan adskilles og genbruges i nye kompositter. For vindmøllevinger, som vejer mange ton hver, er udskiftning og cirkularitet stadig en aktuel opgave, og EUCIAs materiale om det foreslåede Circular Economy Act efterlyser konkrete mål for genbrug og genanvendelse af udtjente vinger. Indtil bedre metoder ruller ud, er cementproduktion en af de genanvendelsesmuligheder, der allerede bruges.
Det er i øvrigt et sted, hvor plasttræ skinner. Fordi vores planker er ren plast, kan de i princippet smeltes og formes om igen. Komposit kan ikke uden at ødelægge enten fibrene eller plasten. Et konkret eksempel på princippet er vores plastplanke i beige med afrundet kant, som er fremstillet af 100% genbrugsplast og selv kan genanvendes.
Hvad koster komposit egentlig?
Der er ingen fast pris, for komposit dækker mange produkter, men du kan danne dig et billede sådan her:
- Terrassebrædder: typisk 150 til 350 kr. pr. kvadratmeter i materiale, afhængig af kvalitet og hulrum eller fuldt profil.
- Facadebeklædning: som nævnt cirka 1.800 til 3.200 kr. pr. m² inklusive montering ifølge tømrerpriser.
- Hegn og skærm: prisen varierer meget med højde og design, men regn med at komposit ligger over trykimprægneret træ.
Regn altid med den samlede pris, ikke kun brættets. Strøer, skruer eller klammere og eventuel færdiggørelse gør en forskel. Med vores terrasseberegner kan du indtaste dit areal og dine priser og se den samlede materialepris for træ, komposit og genbrugsplast side om side. Det giver et langt mere ærligt grundlag end prisskiltens pr. bræt.
Den billigste løsning er sjældent den billigste over 15 år. Regn på vedligeholdelse, inden du regner på brædder.
Sådan passer du på komposit
Selvom komposit kaldes vedligeholdelsesfrit, kræver det en lille indsats for at holde sig pænt:
- Fej eller skyl regelmæssigt: løv og alger i mellemrummene kan give pletter, især i skyggefulde hjørner.
- Brug mildt sæbevand: en blød børste eller klud og almindeligt opvaskemiddel fjerner det meste. Undgå højtryksrenser tæt på overfladen, da det kan ridse.
- Fjern straks pletter: fedt, rødvin og bær sætter sig let, hvis de får lov at tørre ind.
- Tjek fastgørelser: tjek hvert par år, om klammere eller skruer sidder som de skal.
Komposit i køkkenet, for eksempel en kompositkøkkenvask, rengøres på samme princip: mildt sæbevand, blød klud, ingen skurecreme. Undgå produkter med blegemiddel, da de kan matte overfladen.
Sådan tror jeg om valget
Hvis du spørger mig, hvornår komposit er det rigtige svar, så er det, når du vil have træets udseende men ikke dets årlige pleje, når terrassen eller hegnet ligger synligt i haven, så udseendet vejermærker mere for dig end den absolutte levetid, og når budgettet bærer den højere startpris. Tre ting, der skal passe på én gang. Gør de det, er komposit et rigtig godt køb.
Vælger du det, så gør dig selv en tjeneste: kontroller strøafstanden, inden du monterer. Den varierer med brædtets tykkelse, og hvis strøerne står for langt fra hinanden, giver brættet sig. Vores oversigt over strøafstand for terrassebrædder viser de korrekte afstande for 21, 25 og 28 mm brædder i både komposit og plast, også ved diagonal lægning.
Det næste konkrete skridt er enkelt: mål dit areal, og regn den samlede materialepris ud for både komposit og genbrugsplast, før du beslutter dig. Så ved du, hvad forskellen reelt koster, og om den er det værd for dig.
Plastiktræ arbejder med et materiale, der giver dig alt det, folk normalt køber komposit for: vedligeholdelsesfrihed, lang levetid og intet råd eller splinter, men uden træfibrenes varme- og pletproblemer. Vores planker i 100% genbrugsplast passer til terrasser, hegn, plankeborde og kantafgrænsninger, og vores gratis beregnere hjælper dig med at ramme både materialebehov og pris, før du bestiller noget som helst.