Plantekasser plast: pris, typer og sådan vælger du

Plantekasser plast: pris, typer og sådan vælger du

Det er midt i april. Du står i havecenteret med to altankasser under armen, og den ene koster 75 kr., den anden 570. Begge er af plast. Begge ser ud til at kunne holde jord. Hvad får du så for de ekstra 500 kroner?

Svaret ligger i vægtykkelse, UV-tilsætning og frostsikring, og det kan du lære at aflæse på etiketten. Her gennemgår jeg plantekasser plast: hvad de koster i 2026, hvilke typer der findes, hvad du fylder i bunden, hvordan selvvanding fungerer, og hvornår plast faktisk er det forkerte materiale.

Er plantekasser plast et godt valg?

Ja, til de fleste formål, så længe du vælger en kasse med UV-beskyttelse og drænhuller. Plast rådner ikke, ruster ikke og er let at flytte, selv når jorden er våd. Det er svære argumenter at slå, især på en altan, hvor vægten tæller.

De svage sider er også til at få øje på. Billig plast bliver skør efter få somre i direkte sol. Den kan blegne, revne i frost og ser nogle gange ud som netop det, den er: en billig plastkasse. Er du til den rustikke havestil med patina og træ, er plast ikke din ven.

Min holdning: plantekasser plast er det bedste valg til krydderurter, sommerblomster og grøntsager, hvor du ændrer opsætning fra år til år. Skal kassen være et fast element i haven, kigger jeg hellere mod træ eller stål, eller mod kraftige planker i genbrugsplast, som jeg vender tilbage til.

How to Use a Planter Box
How to Use a Planter Box

Hvad koster plantekasser plast?

Priserne spænder bredt, men de fleste almindelige kasser lander under 600 kr. Hos Silvan lå plastaltankasserne i efteråret 2026 fra 49,95 til 570 kr. En 80 cm altankasse i plast stod til 74,95 kr., og en 58,5 cm Elho-model i genanvendt plast til 79,95 kr.

Silvan har også modeller af 100 % genanvendt plast. En 40 cm kasse med underskål og beslag var sat ned til 99,95 kr., og en 78 cm Campana-kasse lå på samme pris. Campana-kassen er ifølge Silvan både frostsikker og UV-beskyttet og har drænhuller. Den kombination skal du lede efter.

Skal du have noget større, giver BAUHAUS et pejlemærke: Elho Green Basics Grow Table XXL til 469,95 kr. og en Pindstrup Maxiflex-kasse med hjul til 599,95 kr. Sortimentet rummer dog også andre materialer end plast.

Type Typisk prisniveau (2026) Passer til
Altankasse, 40 til 80 cm 50 til 100 kr. Blomster, krydderurter
Kasse i genbrugsplast med underskål ca. 80 til 100 kr. Altan, vindueskarm
Selvvandingskasse (Pindstrup Trio) 549 til 809 kr. Tomater, større planter
Højbed/bord, XXL ca. 470 til 600 kr. Grøntsager i arbejdshøjde

Til sammenligning oplyste en dansk sammenligningsguide (Pære.dk) i oktober 2026 et udvalg på 26 plantekasser fra fire butikker med priser fra 199 til 3.099 kr. og en medianpris på 849 kr. Det dækker flere materialer, så plast ligger typisk i den billige ende.

De fire typer plantekasser plast

Den simple altankasse

Den klassiske rektangulære kasse med beslag til rækværk. Billig, let og nem. Tjek, at den har drænhuller, og at beslaget er solidt, for en våd kasse med planter kan nemt veje 15 til 20 kg. Jeg har set for mange kasser ryge ned fra rækværk, fordi beslaget var et tyndt stykke metal.

Kassen med underskål

Underskålen fanger overskydende vand, så du ikke oversvømmer naboen under dig. Den bør kunne tømmes uden at løfte hele kassen. Ulempen er, at stillestående vand i skålen kan give rodråd, hvis du ikke holder øje.

Selvvandingskassen

En selvvandingskasse har et vandreservoir i bunden, adskilt fra jorden af en rist eller perforeret bund. Planten trækker vand op, når den har brug for det. Den er nem for tomater og agurker, som er tørstige og får dig til at løbe med vandkande hver aften i juli. Ifølge PriceRunner er den ikke den dyreste kasse på markedet, men for en større Pindstrup Trio fandt de priser fra 549 til 809 kr. blandt syv butikker (laveste pris oplyst 14. oktober 2026).

Højbede og kasser på hjul

Større kasser på ben eller hjul giver dig arbejdshøjde og mulighed for at flytte dem efter solen. Hjul er bedre, end det lyder, især hvis du har en terrasse med skiftende skygge. Fyldt med jord er de dog tunge. Bremser på hjulene er ikke en luksus.

Hvad putter man i bunden af en plantekasse?

Et lag dræn i bunden, typisk 3 til 5 cm, og så almindelig plantejord ovenpå. Dræn kan være lecakugler, grov grus eller store stykker bark. Formålet er, at vandet kan løbe fra jorden ud i drænhullerne uden at jorden skyller med.

Mange lægger et stykke fiberdug eller kokosmåtte mellem dræn og jord. Gør det, for ellers sætter jorden sig langsomt ned i drænlaget, og så har du ikke længere noget dræn. Undgå potteskår og flamingo i store mængder. Flamingo er plastik, der ender som mikroplast, og potteskår tilstopper hurtigt.

Har du en kasse uden drænhuller? Bor dem selv. Fire til seks huller på 6 til 8 mm i bunden er nok til en altankasse. En kasse uden afløb er en vandpyt med ambitioner.

Hvilken jord skal du bruge?

Brug ikke havejord. Den pakker sig i en kasse. Køb i stedet planteklar pottemuld, gerne blandet med lidt perlite eller grov sand, hvis du dyrker krydderurter fra Middelhavet som timian og rosmarin. Tomater og kål vil have næring, så blandt kompost eller langtidsvirkende gødning i.

Jorden i en plantekasse skal være luftig nok til at tørre en smule mellem vandingerne. Kan du ikke stikke en finger 3 cm ned uden modstand, er den for tæt.

Vanding og gødning i plastkasser

Plast tørrer langsommere ud end ler og træ, så du vander sjældnere, end du tror. Det betyder også, at overvanding er den hyppigste fejl, jeg ser. I juni og juli kan en altankasse i sydvendt sol kræve vand hver dag, mens samme kasse i april klarer sig med en gang om ugen.

Stik en finger 3 cm ned. Er jorden tør, vander du, til vandet løber ud i bunden. Er den fugtig, venter du. Vand helst om morgenen, så bladene når at tørre, og så planterne har vand med sig gennem den varmeste del af dagen.

Næringen skylles hurtigt ud af en kasse, fordi du vander mere i forhold til jordmængden. Giv flydende gødning hver 10. til 14. dag fra juni, eller bland langtidsvirkende gødning i jorden ved plantning. Tomater og kål æder løs. Krydderurter som timian og rosmarin klarer sig fint med næsten ingenting.

Sådan laver du en selvvandingskasse eller kapillærkasse selv

En hjemmelavet kapillærkasse kan laves af en almindelig plastkasse og en spand, og den virker faktisk. Princippet er simpelt: Vand i bunden, jord ovenover, og en kapillær forbindelse imellem.

  1. Find to kasser: En ydre kasse uden huller og en indre, der passer ned i den med 8 til 10 cm luft i bunden. Alternativt én stor kasse og en perforeret indsats.
  2. Lav vandrum: Lav en bund af lecakugler eller grov grus på 8 til 10 cm i den ydre kasse. Det er dit reservoir.
  3. Tilføj et vandstandsrør: Sæt et stykke 25 til 32 mm plastrør lodret ned i grusset, så du kan fylde vand i bunden uden at tage jorden af.
  4. Lav overløb: Bor et lille hul 1 cm under rørets top i siden af kassen. Så løber overskydende vand ud, før jorden står i vand.
  5. Læg dug ovenpå: Fiberdug eller et stykke net forhindrer, at jorden falder ned i reservoiret.
  6. Fyld med jord: Brug en fugtholdig plantejord, og lad den sætte sig i et par dage, før du planter.

Det tager en eftermiddag og koster under 100 kr., hvis du genbruger kasser. Til gengæld får du ikke samme finish som en færdig selvvandingskasse. Kan du ikke overskue det, så køb en færdig til 549 kr. og vær færdig.

Hvad beklæder man plantekasser med?

Hvis du vil skjule plastens look, er træbeklædning den klassiske løsning, men træet skal kunne stå tørt. Fastgør brædder eller planker udenpå kassen med skruer, og lad der være en lille luftspalte, så fugt ikke bliver fanget. Fyrretræ er billigt og nemt, men det skal behandles og rådner alligevel.

En mere holdbar løsning er planker af genbrugsplast. De kan skæres og skrues som træ, men de rådner ikke, flosser ikke og skal ikke olieres. Resultatet ligner træ uden samme arbejde bagefter. Plastiktræ sælger terrassebrædder i genbrugsplast, som du kan bruge til netop den slags beklædning.

Andre muligheder er:

  • Bambusmåtte: Billig og hurtig, men holder kun et par sæsoner udendørs.
  • Jute eller sæklærred: Fint indendørs, men rådner udenfor.
  • Malet krydsfiner: Kan gøre det, men kræver ny maling hvert andet år.

Hvilke planter kan stå ude hele året?

Planter i plantekasser plast er mere udsatte for frost end planter i åben jord, fordi rødderne ikke har jordens isolering. Vælg hårdføre arter, og regn med, at vinteren i en kasse svarer til en til to zoner koldere end i jorden. Bor du i zone 7, skal planten altså være hårdfør til zone 5 eller 6.

De mest pålidelige hele året er:

  • Lav eg og buksbom: Stedsegrøn struktur, men buksbom plages af buksbomhvalp og meldug.
  • Lyng og erika: Giver blomster fra efterår til forår.
  • Stedsegrønne stauder: Bjergfrue og vintergrøn holder bladene hele vinteren.
  • Timian og salvie: Krydderurter, der tåler dansk vinter, hvis kassen dræner godt.
  • Dværgfyr og enebær: Til større kasser, hvor de kan stå i flere år.

Plastkasser, der er markeret som frostsikre, kan blive stående ude. Det skal du ikke gætte. Silvan beskriver flere af deres modeller som frostsikre, så læs produktbeskrivelsen. En billig kasse uden mærkning kan revne, når vandet i jorden fryser og udvider sig.

Tre tricks til vinteren

Løft kassen fra jorden med to klodser, så drænhullerne ikke fryser til. Pak den evt. ind i luftbobleplast, hvis du har sarte planter. Og vand ikke i frostvejr, for våd jord fryser hårdere end tør.

Hvilke plantekasser er bedst?

Det afhænger af placeringen, men til de fleste fungerer en tyk, UV-beskyttet plastkasse med drænhuller og underskål bedst. Til altan vælger du let og smal. Til terrasse går du efter større, gerne på hjul. Til grøntsager skal kassen være dyb nok, 25 til 40 cm, så rødderne har plads.

Sammenlign materialerne:

Materiale Fordele Ulemper
Plast Billig, let, frostsikker Kan blegne og blive skør
Genbrugsplast i planker Rådner ikke, holder årtier Dyrere, skal samles
Træ Naturligt look Rådner, skal vedligeholdes
Stål/corten Stilfuldt, holdbart Dyrt, varmt i sol

Pære.dk's guide peger på samme tendens: plast og træ er de mest solgte til almindelige haver, mens stål bruges, når kassen skal være et designelement.

Størrelse og højde

Til krydderurter er 15 til 20 cm dybde nok. Til tomater og kartofler skal du op på 30 til 40 cm. En bredde på 40 cm er et godt kompromis, fordi du kan nå ind til midten fra begge sider. Til højbede ønsker mange en arbejdshøjde på 70 til 80 cm, så du undgår at bøje dig.

Hvornår duer plast ikke?

Plast er dårligt, hvis kassen skal stå i fuld sol i en sydvendt gård i 10 år, eller hvis den skal bære tung jord uden at buldre ud. Tynde vægge giver sig, når 60 liter våd jord presser udad. Så ender du med en banan i stedet for en kasse.

En stor fast højbed er heller ikke noget for en tyndvægget kasse. Her bruger du kraftige planker, som kan skrues sammen til et sæt, der ikke giver sig. Plastiktræ sælger planker lavet af 100 % genbrugsplast, som er et alternativ til træ til den slags projekter, og som ikke rådner i jorden. Du finder dem på plastiktrae.dk.

Byg din egen plantekasse i genbrugsplast

Hvis du vil have en kasse, der holder i mange år, kan du bygge den selv af plastplanker. Opgaven er enkel, selv for en begynder, og kræver kun sav, skruetrækker og vaterpas.

  1. Mål og skær: En kasse på 120 x 40 x 40 cm kræver typisk to lange sider, to korte sider og et sæt hjørnestolper.
  2. Forbor: Plast kan revne, hvis du skruer uden at forbore. Brug skruer til udendørs brug.
  3. Saml siderne: Skru plankerne på hjørnestolper, to skruer pr. samling.
  4. Lav bund: Brug fiberdug direkte på jorden, eller lav en bund af planker med mellemrum til afløb.
  5. Fyld og plant: Lecakugler, fiberdug, jord. Færdig.

Køb ikke den billigste kasse to gange. Køb en god kasse én gang, og lad den stå.

Pleje af plantekasser plast

Plastkasser er næsten vedligeholdelsesfri, men tre ting forlænger levetiden. Først: rens dem om efteråret med vand og en blød børste, så alger og kalk ikke sætter sig fast. Dernæst: tøm underskålen ved frost. Og endelig: drej kassen lidt hvert par år, så den samme side ikke altid får al solen.

Blegnet plast kan ikke reddes, men du kan forebygge det ved at vælge UV-beskyttede modeller fra start. Derfor er 78 cm Campana-kassen hos Silvan interessant: den er både UV-beskyttet og frostsikker til under 100 kr. på tilbud.

Købsguide: sådan vælger du

Tag tre spørgsmål med i butikken, så du ikke køber forkert:

  • Hvor står den? Fuld sol kræver UV-beskyttelse, skygge er mere tilgivende.
  • Hvad skal der vokse? Krydderurter klarer sig med lidt dybde, grøntsager kræver mere.
  • Hvor længe skal den holde? To sæsoner og en billig kasse, eller ti år og en tykkere løsning.

Har du en terrasse, så lad kassen matche underlaget. Planter i plast ser pænere ud på en ensartet flade, og terrassebrædder i genbrugsplast gør det nemt at holde farverne rolige.

Mit konkrete råd: køb en UV-beskyttet kasse med drænhuller og underskål, 30 til 40 cm dyb, til mellem 80 og 150 kr. Den ville jeg selv sætte på en altan eller terrasse. Skal du bygge stort og bygge til evigheden, så brug planker i stedet, og start med at måle op, hvor kassen skal stå, før du går i havecenteret.

Ofte stillede spørgsmål

Hårdføre planter som lyng, erika, dværgfyr, enebær, timian og salvie klarer typisk vinteren i en kasse, hvis den dræner godt og er frostsikker. Planter i kasse er mere udsatte end i jorden, så vælg arter, der tåler en til to zoner koldere vinter.

Brug to kasser eller en kasse med indsats. Lav et vandrum med 8 til 10 cm lecakugler i bunden, sæt et påfyldningsrør ned, bor et overløbshul, læg fiberdug ovenpå, og fyld med plantejord.

Man kan beklæde med træbrædder, bambusmåtter eller planker af genbrugsplast. Plast- eller trykimprægnerede planker holder længst udendørs, og du bør lade der være en luftspalte, så fugt ikke bliver fanget.

En selvvandingskasse har et vandreservoir i bunden, som planten trækker fra efter behov. Det gør, at du skal vande sjældnere, og den er især god til tomater og agurker.

Læg 3 til 5 cm dræn som lecakugler eller grov grus i bunden, gerne med fiberdug ovenpå. Fyld derefter med plantejord. Sørg for drænhuller i bunden af kassen.

Til de fleste er en tyk, UV-beskyttet og frostsikker plastkasse med drænhuller bedst. Vil du have noget, der holder i mange år, er planker i genbrugsplast eller træ et bedre valg.

Del