Plastplader: Guide til typer, priser og montering i 2026

Plastplader: Guide til typer, priser og montering i 2026

En klar akrylplade og en klar polycarbonatplade i samme tykkelse ser så ens ud, at de fleste skal holde dem op mod lyset for at kende forskel. Prisen gør ikke: polycarbonat kan koste det dobbelte, og forskellen er, at akrylen knækker, første gang bolden eller en faldende gren rammer den. Vælger du efter udseende i stedet for belastning, står du med en revnet plade og et nyt indkøb.

Denne guide sorterer valget af plastplader ud. Du får et overblik over de seks materialeformer, du møder i danske butikker i 2026, hvad de koster pr. m² lige nu, hvilke standardmål og tykkelser pladerne kommer i, og en trin-for-trin monteringsvejledning til de mest almindelige opgaver. Til sidst et afsnit om, hvornår en plastplade faktisk er det forkerte valg.

Hvad er plastplader, og hvilken type skal du vælge?

En plastplade er en plade fremstillet af syntetisk polymer i stedet for træ, metal eller glas, og i praksis dækker ordet over seks helt forskellige materialer med forskellige egenskaber. Her laver de fleste deres første fejl: De vælger på udseendet og glemmer at spørge, hvad pladen skal tåle. En klar akrylplade og en klar polycarbonatplade ser næsten ens ud på hylden. Den ene knækker, hvis du taber den i gulvet. Den anden kan du ikke slå i stykker med en hammer.

Her er de seks typer, du møder:

  • Akryl (PMMA, ofte kaldt plexiglas): Klar som glas og nem at skære med hobbykniv. Det er pladen til sprøjtebagvægge i køkkenet, hylder og inddækning, altså steder, hvor den bare skal stå stille. Rammer du den med en hammer, knækker den.
  • Polycarbonat er det modsatte ekstrem: næsten lige så klart, men op til 200 gange mere slagfast end glas. Derfor sidder den i carporte, cykelkældre og afskærmninger bag boldbanen, og den kan du reelt ikke slå i stykker med håndkraft.
  • PVC (hård PVC og trapezplader) er budgetvalget: vejrbestandig og let at arbejde med, men med en blødere overflade, der ridser lettere. Typisk som tagplader på skur, som forskalling på byggepladser og til midlertidige tætningsopgaver.
  • PEHD (hård polyethylen) ligner ingenting: mat, ofte sort eller hvid, og næsten umuligt at lime, hvilket du skal vide, inden du planlægger monteringen. Til gengæld tåler det slid, kemikalier og slag, og derfor ligger det som køreplader, slagbænke, staldbyggeri og maskingårde.
  • Glasfiber (GFK/polyester) er den lette vej til dagslys. Gennemsigtig eller halvgennemsigtig, bøjelig og velegnet til tagplader, hvor du ikke vil bære tunge plader op ad en stige.
  • Genbrugsplast er den massive kategori: en mat plade af 100 % recyklet plast, der hverken rådner eller splintrer og aldrig skal males eller olies. Den hører til udendørs konstruktioner med direkte jord- og vindkontakt, hvor ingen skal kigge igennem materialet.

Husk, at plexiglas bare er et varemærkenavn, som er blevet almenbetegnelse for akryl. Når sælgeren siger plexiglas om det ene produkt og akrylplade om det andet med to forskellige priser, er det ofte det samme materiale.

Hurtigt valg efter opgave

Har du ikke lyst til at læse hele guiden, kan du starte her. Det er mine bud på de mest fornuftige plastplader til de typiske opgaver:

Opgave Anbefalet type Bemærk
Bagvæg i køkken (ikke ved kogezone) Akryl 3 til 4 mm Brug aldrig klar akryl tæt på kogeplade
Carporttag eller overdækning Polycarbonat Husk UV-siden opad
Billigt skur- eller redskabsrumstag PVC-trapezplade Kortere levetid, men prisen er lav
Kørepladeunderlag, stald, maskingård PEHD Kan ikke limes, skal skrues
Drivhus eller lyst tilbygningstag Polycarbonat eller glasfiber Glasfiber er let at bære
Terrasse, hegn, højbed, skjuler Massive planker i genbrugsplast Konstruktionsmateriale
Sådan skærer og borer du i en akrylplade
Sådan skærer og borer du i en akrylplade

Sådan fordeler priserne sig i 2026

Prisniveauet på plastplader spænder fra under 50 kr. pr. m² til over 2.000 kr. pr. m², og det er typen, der afgør, hvor du havner. Mærket betyder langt mindre. Den billigste ende er PVC-trapezplader til tag, som ifølge Tagguide lå på ca. 43 kr./m² pr. 22. september 2026, mens polycarbonat-tagplader lå på ca. 150 til 155 kr./m². Samme kilde viser forskellen tydeligt på pladeniveau: En klar PVC-trapezplade på 109 × 244 cm kostede 115 kr., mens en tilsvarende polycarbonatplade kostede 410 til 423 kr. Det er altså fire gange prisen for at få slagfasthed i stedet for almindelig klarhed.

På de massive og gennemsigtige plader er spændet endnu bredere. Davidsen angiver et prisniveau på ca. 55 til 800 kr./m² afhængigt af plasttype og pladevalg, og deres 2-lags termotagplade i 10 × 1.037 × 3.000 mm kostede 545 kr. pr. stk. i 2026. Hos Silvan fandt vi i oktober 2026 plastplader fra 99,95 kr. op til 1.760 kr., hvor en almindelig 3 mm plade på 750 × 1.000 mm lå på 239 kr. (ca. 319 kr./m²).

I den specialiserede ende bliver det dyrt. PlastDirekt listede i juni 2026 polycarbonatplader fra 166 kr. op til 5.534 kr., og plader præcisionsskåret på mål i 2 til 10 mm lå på 469 til 2.438 kr. pr. m². Og i den helt grove ende, hvor pladerne skal tåle maskiner og traktorer, kostede en 10 mm plastkøreplade på 3.000 × 1.100 mm hos Maskinbutikken 596 kr., mens en større udgave på 3.000 × 1.500 mm kostede 896 kr. (oktober 2026).

Hurtig pristabel pr. m²

Type Typisk pris pr. m² Hvad du betaler for
PVC-trapezplade til tag ca. 43 kr. Billig vandafvisning, kortere levetid
Polycarbonat-tagplade ca. 150-155 kr. Slagfasthed og klarhed
PEHD-køreplade 10 mm ca. 180 kr. (ud fra 596 kr. pr. 3,3 m²) Slidstyrke og slagfasthed
Præcisionsskåret polycarbonat op til ca. 2.438 kr. Målnøjagtighed og tykkelse
Genbrugsplast-dørkplade 11,5 mm ca. 713 kr. (ud fra 3.210 kr. pr. 4,5 m²) Vedligeholdelsesfri holdbarhed udendørs

Brug tallene til at sortere typerne fra hinanden. Når du ved, hvilken type opgaven kræver, henter du den præcise pris hos din leverandør; dér afgør mål og tykkelse det sidste. Priserne ændrer sig løbende, så se dem som pejlemærker. Tilbud er de ikke.

Tommelfingerregel: Vælg efter belastning først, gennemsigtighed anden, og pris tredje. En plade, der knækker i første vindstød, er aldrig den billige løsning.

Hvor tyk skal pladen være?

Tykkelsen på plastplader glemmer folk at tænke over, indtil pladen bøjer som en sejl i første blæsevejr. Der er ingen enkelt facitliste, for den rigtige tykkelse afhænger af spændvidden mellem lægterne, vindbelastningen og materialet. Men en grov rettesnor kan du godt arbejde ud fra.

Til billedrammer, skilte og små afdækninger rækker 2 til 3 mm. Til køkkenbagvægge og hylder er 3 til 5 mm det normale, og så skal underlaget være plant hele vejen, ellers hænger pladen. Til carportsider, vindskærme og drivhusbeklædning vælger de fleste 4 til 10 mm, og her er det spændvidden mellem lægterne, der afgør det: jo længere afstand, jo tykkere plade. Stegeplader og dobbeltvæggede plader (kanalplader) giver mere stivhed for pengene, end massive plader i samme tykkelse gør, og de isolerer en smule bedre. Prisen for den ekstra stivhed er, at kanterne skal forsegles, så der ikke samles fugt og alger i kanalerne.

Er du det mindste i tvivl, så spørg leverandøren om maksimal lægteafstand for netop den plade, du har i kurven. Det tager to minutter og sparer dig for en plade, der buler.

Tagplader i plast: fald, overlæg og montering

Plasttagplader er den mest solgte kategori, og her er monteringen ikke som på tagsten. Det vigtigste tal er tagfaldet. Ifølge Tagguide kan nogle plasttagplader lægges ved et fald helt ned til 3 cm pr. meter, altså ca. 1,7 grader, når de monteres med dobbelt overlæg. Det er en fordel, når du bygger et skur eller en carport med lav højde, men du skal følge netop din pladetypes monteringsanvisning: trapezplader og bølgeplader har forskellige minimumsfald.

Bemærk forskellen på enkelt og dobbelt overlæg. Ved dobbelt overlæg løber vandet over to samlinger i stedet for én, og det er det, der tillader det lave fald. Sparer du på overlægget, skal faldet op, ellers får du lækage ved de langsgående samlinger.

I praksis er det de samme tre fejl, der gentager sig, når plasttag begynder at drille. Først udvidelsen. Plast arbejder med temperaturerne, og bor du hullerne i skruens nøjagtige mål, sprænger pladen selv skruen en varm juli-dag eller knækker ved hvert hul. Jeg har set carportsider, hvor hver eneste skrue var sprunget løs efter én sommer, fordi nogen borede tæt. To millimeter ekstra i hullet og en løst anspændt skive løser det.

Dernæst tætningen. Tagpladeskruer har en EPDM-gummiskive netop for at tætne mod plast og metal. Skifter du dem ud med almindelige skruer fra skuffen, lækker det ved hver eneste skrue, første gang regnen kommer skråt. Og så filmen: Polycarbonat leveres med en beskyttelsesfilm, ofte mærket med UV-siden, og den sætter fast i solen, hvis den får lov at sidde. Lad den blive på, til pladen ligger klar til montering. Så kommer den af.

Et praktisk tip til sidst: Start altid i den ende, hvor vinden kommer fra, så overlægget vender væk fra den fremherskende vindretning. I Danmark er det oftest vest. Så presser blæsten ikke regnen ind under samlingen.

Standardmål, skæring og forarbejdning

Plastplader kommer i et begrænset antal standardmål, og det koster, hvis du skal have dem skåret specielt til. De mest udbredte mål er 100 × 200 cm, 105 × 205 cm, 122 × 244 cm og 205 × 305 cm, og tykkelserne ligger typisk på 2, 3, 4, 5, 6, 8 og 10 mm for gennemsigtige plader. Mange leverandører har et fast sortiment af plader på netop disse mål, og det kan betale sig at tegne dit projekt, så det passer til ét af dem, før du bestiller. En plade på 122 × 244 cm giver dig f.eks. to bagvægge på 61 × 244 cm med ét snit.

Skæring kan du selv klare:

  1. Mærk op med en permanent markør på beskyttelsesfilmen, ikke på selve pladen.
  2. Akryl: Skær med en hobbykniv flere gange langs en lineal og knæk pladen over en kant. Fungerer op til ca. 4 mm tykkelse. Tykkere akryl kræver rundsav med fintandet blad.
  3. Polycarbonat og PVC: Brug en rundsav eller stiksav med fintandet metalsavblad. Klæb malertape på snitlinjen for at undgå ridser.
  4. PEHD: Almindelig cirkelsav virker fint, men bladet bliver varmt og kan smelte plasten. Skær i roligt tempo, og lad bladet køle ned undervejs.
  5. Boring: Bor fra filmsiden, brug træspids eller metalspids i lavt omdrejningstal, og understøt pladen med et bræt, så den ikke sprækker bagud.

En ting, jeg har lært på den hårde måde: Lad være med at fjerne hele beskyttelsesfilmen, før projektet er færdigt. Snit den kun væk, hvor du arbejder. Klar polycarbonat får mikro-ridser utroligt let, og de ses for alt i modlys.

Lim, samlinger og kanter

Her skiller materialerne sig markant. Akryl kan limes, og det giver en næsten usynlig samling, hvis du bruger lim beregnet til akryl og holder kanterne rene og plane. PVC kan også limes med det rette lim, men polycarbonat er mere kræsent og kræver et lim, der er godkendt til materialet. PEHD kan du i praksis ikke lime med almindelige produkter. Det skal skrues, klemmes eller samles mekanisk, så tænk det ind i tegningen fra start.

Kanter på polycarbonat kanalplader skal lukkes. Brug tætningsbånd eller en afslutningsprofil i toppen og et gennemhullet bånd i bunden, så kondens kan løbe ud. Lukker du begge ender helt tæt, vokser der alger indeni, og så bliver pladen grøn inden for et par sæsoner.

Rengøring og vedligehold

Vask med mild sæbe, lunkent vand og en blød klud eller svamp. Undgå acetone, sprit og stærke rengøringsmidler på akryl og polycarbonat, for de kan give små revner i overfladen (crazing), som ikke kan fjernes bagefter. Ridser i akryl kan poleres ud, hvis de er lette, men dybe ridser er der ikke meget at gøre ved. Det er et argument for at vælge en hårdere eller mere ridsefast type, hvis pladen skal sidde et sted, hvor der bliver rørt ved den.

Sådan monterer du en plastplade trin for trin

Bagvæg, carportside eller klemliste: monteringen følger de samme fem trin:

  1. Undersøg underlaget. Pladen skal ligge på et jævnt, tørt underlag. Et skævt underlag giver senere spændinger i pladen og revner ved skruehullerne.
  2. Fastlæg afstande. Ved tagplader skal lægter følge pladeproducentens afstandsangivelser, typisk 60 til 100 cm. Ved flade plader i bagvæg eller afskærmning: lægter hver 40 til 50 cm, så pladen ikke buler.
  3. Bor hullerne 2 mm større end skruen, især ved polycarbonat og akryl. Dette er det mest oversete trin og årsagen til de fleste revnede plader.
  4. Montér med EPDM-skruer eller klemlister. Skru ikke for stramt. Skiven skal blot ligge an mod pladen.
  5. Tæt langs kanter med silikone, der tåler plast (neutral hærdende, ikke acetatbaseret), hvis pladen skal være vandtæt. Nogle silikoner angriber akryl og polycarbonat, så læs databladet.

Husk en ting: Plast arbejder. Byg med luft i samlingerne, og pladen holder i årevis. Byg den fast, og den revner i første varme sommer.

Hvor meget arbejder den så? En lang plade kan flytte sig flere millimeter mellem en kold vinterdag og en varm sommerdag, og jo længere pladen er, jo mere. Derfor er langhullerne ved lange plader ikke pjat. Bor du dem ovale i stedet for runde i den ene retning, kan pladen glide uden at spænde mod skruen.

Hvor plastplader ikke er det rigtige valg

Brug ikke tynde plader udendørs under statisk last. Det er den vigtigste regel, men der er flere opgaver, hvor en plastplade simpelthen er forkert.

Udendørs konstruktioner med statisk belastning. En flad plastplade af akryl eller polycarbonat kan ikke bære, som træ eller massive plastbrædder kan. Vil du bygge en skraldespandsskjuler, en sneglekant omkring et højbed eller et læhegn, skal du bruge massive planker i genbrugsplast eller trykimprægneret træ. Vi har skrevet hele guides til skraldespandsskjulere med mål og regler og om sneglekant mod dræbersnegle ved højbedet, hvor materialetypen er valgt netop med det for øje.

Varme steder. Akryl begynder at deformere omkring 80 grader, og mørk polycarbonat i direkte sol kan blive betydeligt varmere. Monter aldrig mørke plastplader tæt op ad en varmekilde, og brug aldrig almindelig klar akryl som bagvæg bag en kogeplade. Bag kogezonen skal du i stedet bruge hærdet glas eller rustfrit stål.

Steder, hvor det skal se flotte ud i årevis uden vedligehold. Klare plastplader ridser. Polycarbonat kan poleres let, men akrylridser i et carportvindue eller en cykelkælder ser slidte ud efter få sæsoner. Hvis dit projekt er udendørs, solidt og skal se pænt ud uden slibning og maling, er massive genbrugsplastbrædder et bedre svar end tynde plader.

Brandfølsomme steder. De fleste plastplader brænder eller smelter. Tjek brandklassen, hvis pladen skal sidde tæt på nabogrænsen, ved en grill eller i et bygningsdel, hvor bygningsreglementet stiller krav. Er du i tvivl, så spørg kommunen eller en rådgiver, inden du bestiller.

Genbrugsplast: når pladen skal være konstruktionsmateriale

Der er en kategori, som de fleste plastpladeoversigter springer over, og det er synd, for det er netop dér, mange haveprojekter hører hjemme. Massiv genbrugsplast adskiller sig fra akryl og polycarbonat ved at være et konstruktionsmateriale: Det rådner ikke, splintrer ikke, angribes ikke af skadedyr og kræver nul vedligeholdelse. Du maler aldrig, du olierer aldrig, du udskifter aldrig et bræde på grund af råd.

Prisen er højere i indkøb. En sort, skridsikker dørkplade af genbrugsplast på 300 × 150 cm og 11,5 mm kostede f.eks. 3.210 kr. hos Plastbutikken i oktober 2026. Men regn på livscyklussen: En trykimprægneret træplade skal have olie eller maling med jævne mellemrum og skal før eller siden udskiftes på grund af råd. Genbrugsplast kræver ingen form for pleje og rådner ikke. Hvor længe lige netop dit produkt holder, står i leverandørens garantibetingelser, så bed om dem skriftligt, før du bestiller. Det er den regning, der får folk til at skifte.

Netop derfor har massive planker af genbrugsplast også fundet ind i terrasser, hegn, højbede og skjulere hos flere danske leverandører de senere år. De erstatter ikke de gennemsigtige plader i denne guide, men er et andet værktøj til de opgaver, hvor styrke og nul vedligeholdelse vejer tungere end gennemsigtighed. Vil du sammenligne med andre vedligeholdelsesfrie materialer, kan du læse om materialer og priser til vedligeholdelsesfri højbede eller om komposit terrasse­brædder, pris og holdbarhed.

Materialet kræver desuden en anden planlægning end tynde plader: plankerne vejer mere, og materialebehovet skal regnes pr. løbemeter. Plastiktræ, der arbejder med netop denne kategori, stiller gratis beregnere til rådighed, så man ikke bestiller to planker for mange eller mangler én midt i projektet. Skal du bygge noget, der står ude i vind og vejr, og som du helst ikke vil tænke på igen, er det her, du skal kigge, ikke i hylden med akryl.

UV-siden udad: den fejl, du ikke kan rette bagefter

Polycarbonatplader har UV-beskyttelse på én side, og monterer du pladen med den vendt indad, nedbrydes ydersiden i løbet af få år: overfladen bliver mat, gullig og porøs, og garantien bortfalder. Filmen er mærket på UV-siden, så tjek den, inden du fjerner den for godt, og vend aldrig pladen, når den først ligger på plads.

Opbevar i øvrigt alle plastplader fladt og i skygge, indtil de skal op. En polycarbonatplade, der har stået lænet mod en væg i fuld sol i et par uger, kan krumme, før du overhovedet har skruet den fast. Det er den slags skader, ingen leverandør dækker, og de opdages typisk først, når pladen er monteret.

Næste skridt: sådan går du videre

Skriv tre ting ned, inden du åbner en webshop: hvad pladen skal bære eller tåle, om den skal være gennemsigtig, og hvor mange kvadratmeter du reelt har brug for. Tegn derefter projektet, så det passer til en standardplade som 122 × 244 cm, og bestil en plade ekstra til fejlskæringer, hvis du ikke har skåret plast før.

Skal pladen lukke lys ind eller beskytte mod vejret, er polycarbonat det trygge valg og PVC det billige. Skal den være en del af selve konstruktionen udenfor, så spring de tynde plader over og se på massive planker.

Er det en terrasse, et hegn eller et højbed, du har i tankerne, så mål op og brug de gratis beregnere på plastiktrae.dk til at finde materialebehovet, inden du sammenligner priser på planker af genbrugsplast.

Ofte stillede spørgsmål

Priserne spænder fra ca. 43 kr./m² for en billig PVC-trapezplade til ca. 150-155 kr./m² for polycarbonat ifølge Tagguide (september 2026). Præcisionsskårne polycarbonatplader kan koste op til ca. 2.438 kr./m², og massive dørkplader af genbrugsplast ligger omkring 700 kr./m².

Ingen i praksis. Plexiglas er et varemærkenavn (fra Röhm), som er blevet almenbetegnelse for akrylplade (PMMA). Når to produkter med forskellige priser kaldes henholdsvis plexiglas og akrylplade, er det ofte det samme materiale.

Ifølge Tagguide kan nogle plasttagplader lægges ved et fald helt ned til 3 cm pr. meter (ca. 1,7 grader), når de monteres med dobbelt overlæg. Tjek altid netop din pladetypes monteringsanvisning, da trapezplader og bølgeplader har forskellige minimumsfald.

Ja. Akryl op til ca. 4 mm kan skæres med hobbykniv og knækkes over en kant. Polycarbonat, PVC og PEHD skæres med rundsav eller stiksav med fintandet metalsavblad. Klæb malertape på snitlinjen for at undgå ridser.

Typisk fordi hullerne er boret for små. Plast udvider sig med temperatur, så bor hullerne 2 mm større end skruen og spænd ikke for stramt. Brug skruer med EPDM-skive ved udendørs montering.

Ikke med almindelige lime. PEHD er så glat og upoleret i overfladen, at lim ikke binder. Skru, klem eller samlemekanisk, og tænk det ind i planlægningen fra start.

Del