Træ til terrasse: Sådan vælger du den rette træsort

Træ til terrasse: Sådan vælger du den rette træsort

Valget af træ til terrasse spænder vidt. Trykimprægneret fyr starter ved 14,75 kr. pr. løbende meter, og ipé begynder omkring 128 kr. Det er omkring det ottedoble i pris, og forskellen mærkes under hver bar fod i tyve år frem. Prisen kan du læse på skiltet i byggecenteret. Konsekvensen ser du først, når terrassen har ligget et par år.

Denne guide giver dig det komplette overblik over træ til terrasse: hvilke træsorter der findes, hvad de koster pr. kvadratmeter og pr. meter i 2026, hvor længe de holder, hvordan du bygger underkonstruktionen rigtigt, og hvilket vedligeholdelseskrav hver træsort lever med tilbage. Til sidst får du en konkret anbefaling til tre typiske situationer, så du kan handle med ro i maven.

Det bedste træ til terrasse: det korte svar

Hvis du bare vil have svaret: Trykimprægneret fyr er det bedste valg for de fleste. Det er billigt, tilgængeligt, holder 20-30 år og kan skiftes uden at det gør ondt i pengepungen. Vil du op et niveau i udtryk og stabilitet uden at fordoble budgettet, er termobehandlet fyr eller sibirisk lærk det rigtige valg. Hårdttræ som ipé og cumaru er det eksklusive valg, der holder livet ud, men kræver et budget, der kan bære det.

Sådan lyder den korte rangering:

  • Bedst på pris: trykimprægneret fyr, fra cirka 14,75 kr. pr. meter (Jem & Fix, oktober 2026).
  • Bedst på balance mellem pris og udtryk: termobehandlet fyr eller douglasgran.
  • Bedst på holdbarhed: ipé, cumaru eller garapa. Holdbarhed på 40-50 år og mere.
  • Bedst på lav vedligeholdelse: plastplanker i genbrugsplast, som aldrig skal have olie. Mere om det længere nede.

Mit råd er konkret. Trykimprægneret fyr, hvis budgettet er stramt. Vil du have et pænere udtryk og kan betale det dobbelte, er termofyr eller lærk pengene værd. Skal terrassen holde livet ud, og kan budgettet bære 50.000-60.000 kr. i materiale til 40 m², er ipé svaret.

Træsorterne til terrasse: Overblikket

Før du kaster dig over en bestemt træsort, skal du vide, at valget handler om fire ting: pris, holdbarhed, udseende over tid og hvor meget du orker at pusle. De fleste skuffelser med træterrasser opstår, fordi folk kun havde øje for den første og den fjerde, da de købte.

Her er de mest anvendte træsorter og materiale til terrassebrædder på samme dimensioner (28×120 mm, som er den mest udbredte standard):

Materiale Ca. pris pr. løbende meter Levetid Vedligeholdelse Typisk udtryk efter 5 år
Trykimprægneret fyr 14-30 kr. 20-30 år Olie hvert 2.-4. år Sølvgrå, sprækkedannelse
Termobehandlet fyr 26-30 kr. 25-30 år Olie hvis farven skal bevares Varmt grøntbrunt til sølvgråt
Lærk (sibirisk) 35-60 kr. 25-35 år Olie hvis farven skal bevares Honningbrun til grå
Douglasgran ca. 40 kr. 20-30 år Olie hvis farven skal bevares Rødbrun til grå
Ipé / cumaru (hårdttræ) 128 kr. og op 40-50+ år Olie hvert 1.-2. år hvis farven skal holdes Mørk olivenbrun
Plastplanker (genbrugsplast) Ca. på niveau med lærk 50+ år Ingen olie, kun vask Farven bevares

Tallene bygger på detailpriser fra Jem & Fix, Bauhaus og 10-4 pr. oktober 2026, og de gælder brædder i 28×120 mm. Længere eller bredere brædder koster mere pr. meter. Husk på, at brædderne typisk kun udgør halvdelen af den samlede materialepris. Strøer, bjælker, skruer og fundament skal også med.

Trykimprægneret fyr: Standardvalget, og det med god grund

Trykimprægneret fyr er det mest solgte træ til terrasse i Danmark: fyrretræ, der er presset med kemiske imprægneringsmidler ind i træets fibre, så det tåler svamp, råd og insekter. I Danmark skal imprægneringen være mærket efter Nordisk Træbeskyttelses Råd (NTR), og det er værd at tjekke, når du køber. En korrekt imprægneret brædder holder typisk 20-30 år som terrassebrædder.

Prisen er, hvad der gør materialet så udbredt. Jem & Fix annoncerede i oktober 2026 trykimprægneret fyr til 14,75 kr. pr. løbende meter, og 10-4 angiver fra-priser på 14 kr. pr. meter for 28×120 mm-brædder. For en terrasse på 40 m² med underkonstruktion lander du ifølge Bolius' priseksempler på cirka 301 kr./m² i materiale. Det betyder, at selve brædderne til en 40 m² terrasse kan holdes under 8.000 kr., hvis du vælger de billigste brædder.

Fire ting skal du acceptere, hvis du vælger trykimprægneret:

  • Det gråner. Efter to til fire år har solen pisket den friske brungrønne farve væk, og brædderne står sølvgrå. Det er æstetik, ikke råd, men mange bliver overraskede.
  • Det springer og sprækker. Fyr er et blødt træ med bevægelse i sig. Små revner i bræddernes overflade er normalt og har ikke betydning for holdbarheden, men du kan mærke dem med bare fødder.
  • Det kan vride sig. Køb brædder med god kvalitetssortering, og vend dem med hjertesiden nedad, så de krænger mindre.
  • Grøn farve fra imprægneringen forsvinder med tiden. Hvis du hader den friske grønne tone, kan du give brædderne en brun pletbehandling med det samme, så de ligner ældre træ fra dag ét.

Ærligt talt? Jeg har set flere trykimprægnerede terrasser, der så slappe ud efter fem år, end jeg har set dårlige. Skylden lå næsten altid i to ting: for tæt mellemrum mellem brædderne, så vand stod på overfladen, og en flad terrasse uden fald, hvor pytterne fik lov at blive stående. Materialet var sjældent problemet.

Termobehandlet fyr (ThermoWood): Mellemvalget, der ofte er det klogeste

Termofyr er fyrretræ, der er opvarmet til cirka 200 grader i en ovn uden ilt. Varmen fjerner de næringsemner, som svamp og råd lever af, og træet sukker markant mindre fugt. Resultatet er et træ, der er mere stabilt, springer mindre og har en varm, honningbrun farve fra fabrikken.

Prisen ligger cirka det dobbelte af trykimprægneret: 10-4 angiver 26 kr. pr. meter for termobehandlet fyr, og Jem & Fix havde termofyr til 29,75 kr. pr. meter i oktober 2026. Til gengæld får du et brædder med et langt roligere overfladebillede, og du slipper for den grønne imprægneringstone, som nogle ikke kan holde ud.

Vær opmærksom på én ting: Termofyr er mere skørt end almindeligt fyr. Det kan flækkes, når du skruer, så forbor hullet, og brug evt. skruer med skærende spids. Uden olie gråner termofyr ligesom alt andet træ, men grånerne er mere ensartede, end de er på trykimprægneret fyr, fordi træet ikke har samme forskel mellem forårsved og efterårsved.

Lærk og douglasgran: Naturtræerne uden imprægnering

Lærk og douglasgran er de to klassiske nåletræer med naturlig holdbarhed. De indeholder harpiks og stoffer, der gør kernen (splinten) resistent over for svamp, så de kan bruges uden imprægnering. Sibirisk lærk er den tætteste af de to og regnes for det bedste naturtræ til terrasse i danske klimaer.

Prisen ligger et stykke over termofyret. Bauhaus viste i oktober 2026 douglasgran til 39,95 kr. pr. meter, og Bolius regner med 557 kr./m² inklusive underkonstruktion for lærk, altså næsten dobbelt af trykimprægneret. Til gengæld får du et træ med finere tegning, færre knaster (på de gode sorter) og en levetid, der i praksis matcher eller overgår termofyret.

En ting der ofte glemmes: Lærk og douglas har ofte mange kvaster, og i kvaster er træet ikke holdbart. Kig på sorteringen, når du køber. En lærkbrædder med små, faste kvaster er fin. En med store, løse kvaster i kanten springer og rådner først. Hos SkovTrup kan du finde 1. sorterings terrassebrædder, hvor netop kvaliteten af kvaster og kanter er defineret, og det er værd at betale lidt mere for, hvis du vil have et naturtræ, der står pænt i mange år.

Hårdttræ: Ipé, cumaru og garapa

Hårdttræ er i en helt anden liga, hvad angår tæthed og holdbarhed. Ipé er så tæt, at det synker i vand, og det tåler årtier i dansk vejr uden behandling. Cumaru og garapa er tættere slægtninge fra Sydamerika med lignende egenskaber, men lidt lavere pris.

Prisen er hovedpunktet at huske: 10-4 angiver 128 kr. pr. meter for ipé som fra-pris, og Bolius regner med 1.445 kr./m² inklusive underkonstruktion, altså næsten fem gange trykimprægneret. Til en terrasse på 40 m² betyder det en materialeregning på omkring 58.000 kr. mod 12.000 kr. for den trykimprægnerede variant.

Til gengæld får du et brædder, der næsten ikke springer, som er hårdt at ridse, og som kan holde 40-50 år og mere. Hårdttræ har naturligt højt olieindhold og behøver ingen imprægnering. Men det er ikke vedligeholdelsesfrit: Vil du bevare den dybe, mørkebrune farve, skal det have olie hvert år, ellers gråner det ligesom alt andet træ. Olie på hårdttræ er også et større arbejde, fordi træet suger langsomt og kræver tør overflade.

Det praktiske ved montering af hårdttræ: Det er tungt og hårdt at arbejde med. Forbor altid til skruer, brug rustfrie skruer af syrefast stål, og regn med, at et snit gennem en ipébrædder sløver en almindelig savklinge hurtigt. Med det hårdmetal, du lægger i værktøjet og i skruerne, kommer de skjulte omkostninger ved hårdttræ typisk op på et par tusinde kr. ekstra til en almindelig terrasse.

Bambus og ThermoAsk: Alternativerne

Bambusterrasser og thermoask dukker op i flere prisoversigter hos terrassefirmaer, og de er begge fine materialer med et eksklusivt udtryk. Bambusbrædder er ofte kompositbaserede med bambusfibre, og ask er termobehandlet løvtræ med en meget ensartet, mørk farve. Begge ligger prismæssigt i mellemområdet mellem lærk og ipé. De er mindre udbredte i byggemarkederne, så hvis du vælger dem, regn med en bestillingstid på nogle uger.

Komposit og plasttræ: den tredje mulighed

Komposit består af træfibre blandet med plast og har taget en stor del af markedet de senere år. Materialet kræver ingen olie, springer ikke ud med splinter og findes i farver, der holder. Ulempen er prisen, der typisk ligger mellem lærk og hårdttræ, og at komposit ligesom alle plastmaterialer kan fade en anelse i stærk sol.

Der findes en tredje kategori, som de fleste guider overser: massivt plasttræ, altså planker, der er støbt af 100% genbrugsplast uden træfibre overhovedet. Det er kategorien, vi selv er leverandør af på Plastiktræ, så læs det her med det in mente: Det er ikke et træ. Det er et plastprodukt, der ligner og fungerer som terrassebrædder. Fordelene er reelle: massivt plasttræ kræver aldrig olie, aldrig pletbehandling og aldrig slibning, det er splintfrit, og det rådner ikke. Ulempen er udtrykket, der ligger tættere på plast end på lærk eller ipé, og at mørke farver bliver mærkbart varme under fødderne i fuld sol.

Min ærlige holdning? Vælger du træ, vælger du et materiale, der lever og ændrer sig, og det er en del af charmen, hvis du har købt det ind. Vælger du plasttræ, vælger du et materiale, du kan glemme. Det er to helt forskellige kontrakter med din terrasse, og ingen af dem er forkerte. Bland dem bare ikke i hovedet: En af de hyppigste skuffelser, jeg hører om, er folk, der købte hårdttræ for at slippe for vedligeholdelse og opdagede, at de lige præcis ikke kunne.

Hvad koster træ til terrasse i 2026?

Prisen på din terrasse består af fire poster: brædder, strøer og underkonstruktion, skruer samt fundament. Brædderne er den eneste post, der varierer vildt mellem materialerne.

Byg din egen træterrasse - Sådan kommer du i gang
Byg din egen træterrasse - Sådan kommer du i gang

Bolius' priseksempler for terrasse inklusive underkonstruktion, opdateret i oktober 2026, ser sådan ud:

Materiale Pris pr. m² inkl. underkonstruktion 40 m² i materiale
Trykimprægneret træ 301 kr. ca. 12.000 kr.
Lærk 557 kr. ca. 22.000 kr.
Ipé (hårdttræ) 1.445 kr. ca. 58.000 kr.

Tallene er vejledende og dækker kun materiale. Tilføj skruer, fundament, evt. geotekstil og skærver, og regn med 20-40% ekstra. Hyrer du en tømrer, kommer arbejdsløn typisk til at ligge i samme størrelsesorden som materialerne eller derover. Skal du have et konkret bud på din egen terrasse, kan du bruge vores terrasse pris-beregner pr. m², hvor du indtaster areal og priser på brædder, strøer og skruer og får den samlede materialepris for træ, komposit eller plast.

Svar på et af de mest stillede spørgsmål: Hvad koster træ til terrasse på 50 m²? I materiale alene, med trykimprægneret træ, lander du realistisk mellem 15.000 og 22.000 kr., alt efter hvilken brædderkvalitet du vælger og hvordan underkonstruktionen er bygget. Med lærk er regningen 28.000-35.000 kr., og med ipé er vi oppe over 70.000 kr. Arbejdsløn kommer oveni, hvis du ikke selv bygger.

Underkonstruktionen: Her bliver de fleste terrasser ødelagt

Mange bruger timer på at vælge træsort og bruger derefter fem minutter på at tænke over, hvad der er under brædderne. Det er en fejl. Den mest almindelige årsag til en terrasse, der kræver udskiftning, er ikke slidte brædder. Det er rådne strøer og fugtig, stillestående luft under terrassen.

Grundreglerne fra Bolius' guide om træterrasser, som blev opdateret 3. oktober 2026, er:

  • Hæv terrassen mindst 10 cm over jorden. Træet skal have luft under sig og mulighed for at tørre. En terrasse, der ligger tæt på jorden, kommer til at ligge fugtigt store dele af året, og råd er blot et spørgsmål om tid.
  • Brug holdbart træ til jordkontakt. Stolper og dele, der rører jorden, skal enten være trykimprægneret til jordkontakt (klasse A) eller have naturlig holdbarhed. Regn ikke med, at brædder, der er gode over jorden, kan graves ned.
  • Ventilation er gratis og uundværlig. Sørg for, at luften kan bevæge sig under terrassen, evt. med åbninger i kanten.
  • Strøafstand 40-60 cm. Tættere er altid bedre, især hvis du vælger tynde brædder eller har tunge møbler eller en varmtvandsbalje.

Underlaget skal du også tænke over. Et lag stabilgrus eller skærver under terrassen leder vand væk og holder fugten nede. Hvor meget du skal bruge, kan du regne ud med vores grus-beregner til stabilgrus, sand og skærver, som giver dig mængden i både m³, ton og bigbags. En geotekstil under gruset forhindrer, at det synker ned i jorden over årene.

Opbygningen: Afstande, fald og skruer, der gør forskellen

En terrasse er ikke bare brædder på strøer. Det er et system, hvor et par centimeter og et par millimeter afgør, om den holder fem år eller tyve. Her er opbygningen fra bunden og op:

  1. Fundament. Stolper i jord, betonbrosten eller skruefundamenter. Skruefundamenter er blevet et populært valg, fordi de kan monteres på en dag uden gravemaskine, og fordi de kan justeres i højden bagefter. De koster typisk 150-400 kr. pr. stk. afhængigt af længde.
  2. Bjælker og strøer. Regn med 45x95 mm eller 45x120 mm som standard, med strøafstand 40-60 cm afhængigt af bræddernes tykkelse. Lag på lag: bjælkerne ligger på tværs af huset, strøerne på tværs af bjælkerne, brædderne på tværs af strøerne.
  3. Fald. Bolius anbefaler et fald på cirka 1 cm pr. meter, altså 1:100, så vandet ledes væk fra huset. Det lyder lidt, men du kan mærke det, når du står på terrassen med en kop kaffe, og det er nok til at holde pytterne væk.
  4. Mellemrum. Bolius anbefaler mindst 10 mm mellemrum mellem brædderne og samme afstand ved kanter og trin. Fugen er ikke til pynt: Den leder vandet væk, lader brædderne tørre efter regn og giver træet plads at arbejde i. Kommer du under 10 mm, får du stående vand og snavs, der ikke skylles væk. Spørgsmålet om, hvor meget luft der skal være mellem terrassebrædder, har altså et konkret svar: minimum 10 mm, gerne 10-12 mm på ny, tør træ.
  5. Montering. Bolius anbefaler, at terrassebrædder skrues fast frem for at blive sømmet eller clipses. Skruer holder, clips kan løsne sig, og en skruet brædder kan altid udskiftes enkeltvis. Antallet af skruer adderer hurtigt: til en 40 m² terrasse med strøafstand 50 cm og to skruer pr. brædderende lander du typisk på 1.500-2.000 skruer. Du kan regne det præcist ud med vores skrueberegner til terrasser, som tager udgangspunkt i dit areal, bræddebredde og strøafstand.
  6. Kanter og afslutninger. Skær brædderne med overhæng på 2-5 cm ved kanterne, eller læg en sternbrædder på kanten, så snitfladerne skjules. Sternbrædder er også det, der giver terrassen sit færdige udtryk; vi har en særskilt guide til, hvad sternbrædder er, og hvordan de monteres, hvis det er et område, du vil fordybe dig i.

En ting mere, som folk ofte dropper, og som de bager for: Læg geotekstil og grus under, ikke bare jord. Ukrudt under en terrasse er ikke et stort problem, når brædderne ligger tæt og skygger, men fugt fra jorden er. Et lag skærver på 5-10 cm med geotekstil under holder underlaget tørt og giver terrassen et bedre miljø i tyve år frem.

Regler og placering: Skel, afstande og tilladelser

Det kedelige afsnit, der kan spare dig for en konflikt med nabo og kommune. Bolius' planlægningsguide, opdateret 8. oktober 2026, slår fast, at hævede terrasser som udgangspunkt skal placeres mindst 2,5 meter fra skel, og i sommerhusområder er afstanden 5 meter.

Det er dog ikke hele historien. Din kommunes lokalplan kan have andre krav, og hvis terrassen er mere end 1,5 meter over terræn, gælder der typisk byggetilladelse. En terrasse, der er lav (under 30 cm), ligger normalt uden for reglerne, men tjek det altid i din kommune, før du går i gang. Reglen om skelafstand gælder overvejende hævede terrasser med rækværk eller synlig højde, ikke lavtliggende flade terrasser, men lokalplanen kan sige noget andet.

Vedligeholdelse: Hvor meget vil du egentlig pusle?

Her er det, der adskiller de forskellige træsorter mest i praksis. Ikke holdbarheden, men hvor ofte du skal stå med en pensel.

Bolius' vejledning er, at olie eller anden overfladebehandling hvert 2.-4. år kan forlænge træets levetid markant, og at årlig behandling er nødvendig, hvis du vil bevare træets oprindelige farve. Det er to forskellige formål, og det er vigtigt at skelne:

  • For at forlænge levetiden: Olie hvert 2.-4. år er nok. Det holder fugt ude, beskytter mod UV og holder træet sundt.
  • For at bevare farven: Årlig oliebehandling. Ellers gråner alle træsorter, også hårdttræ, inden for to til fire år.

Sådan ser en typisk vedligeholdelsesårgang ud for en terrasse på 40 m²:

  1. Fej terrassen grundigt. Fjern blade og algebelægning med en stiv kost eller et mildt terrasserensmiddel.
  2. Skyl med haveslange. Højtryksrenser kan bruges, men med stor afstand og lavt tryk, ellers åbner du træets fibre og fremskynder nedbrydningen.
  3. Lad træet tørre i mindst 24-48 timer i tørt vejr.
  4. Påfør terrasseolie med en pensel eller malerrulle, to tynde lag, i længderetningen på brædderne.
  5. Tør op med en klud, så der ikke står glatte oliepytter, og lad terrassen tørre 24 timer, før du belaster den.

Regn med en hel dags arbejde for 40 m² og cirka 300-600 kr. i olie. Det er ikke meget, men det er ikke ingenting, og det skal gentages hvert par år. Det er den løbende pris for ægte træ til terrasse.

Min tommelfingerregel: Vælger du træ, så planlæg oliebehandlingen ind i kalenderen med det samme. En terrasse, der bliver behandlet hvert andet år, holder dobbelt så langt som en, der bliver behandlet, når man kommer i tanke om det. Det er det billigste stykke terrasseforlængelse, du kan købe.

Er komposit dyrere end træ?

Ja, i indkøb. En kompositbrædder koster typisk det dobbelte af trykimprægneret fyr og ligger tæt på eller over lærk. Men regnningen ændrer sig, når du tager vedligeholdelse med: Tre oliebehandlinger på tyve år plus den tid, det koster, og du er oppe i en sum, der på 40 m² svarer til 10.000-15.000 kr. Så komposit er ikke dyrere i total omkostning, hvis du havde oliebehandlet dit træ ordentligt. Det er billigere, hvis du alligevel ikke ville have gjort det.

Massivt plasttræ ligger i samme kategori: Højere indkøbspris end trykimprægneret træ, men nul vedligeholdelsesomkostninger i hele levetiden. Plastplanker til terrasse er et eksempel på den kategori, hvor du kan se priser og beregne antal brædder direkte. Er din prioritet en terrasse, du aldrig skal røre ved med en pensel, er det en seriøs kandidat.

Hvor lang tid holder en trykimprægneret terrasse?

20-30 år er det realistiske svar, hvis terrassen er bygget rigtigt: hævet mindst 10 cm over jorden, med ventilation under, med 10 mm fuger, med fald, og med oliebehandling hvert 2.-4. år. Bygget forkert, altså fladt, tæt på jorden, med tætte fuger, kan du regne med 10-15 år, før brædderne skal skiftes. Holdbarheden ligger altså lige så meget i håndværket som i træet.

Hvad er problemet med trykimprægneret træ?

Der er tre reelle problemer, og de er alle værd at kende inden køb:

  • Udseendet forringes hurtigt. Gråning og småsprækker kommer tidligere end på termofyr og hårdttræ, fordi fyr er et blødt træ med stor forskel mellem forårs- og efterårsved.
  • Vrid og kroge. Nogle brædder krøller, især hvis de var hurtigt tørrede eller dårligt sorteret. Køb kvalitetssorterede brædder, og vend hjertesiden nedad.
  • Miljøet omkring imprægnering. Trykimprægneret træ indeholder kemikalier, og det skal ikke brændes i almindelig brændovn og ikke skæres uden god ventilation. Det er også derfor, mange i de senere år er gået over til termobehandlet træ eller naturtræ, som ikke bærer imprægneringskemikalier.

Det skal siges til forsvar for materialet: Trykimprægneret træ er et godt og dokumenteret produkt, der har holdt danske terrasser i årtier. Problemet er ikke, at det er et dårligt materiale. Problemet er, at mange forventer, at det skal se ud som lærk eller ipé, og det gør det ikke.

Hvilket træ skal man bruge udendørs?

Overordnet: Trykimprægneret træ, termobehandlet træ, lærk, douglasgran eller hårdttræ til terrassebrædder. Trykimprægneret træ eller træ med naturlig holdbarhed til alle dele med jordkontakt, som Bolius også anbefaler. Det afgørende er, at du matcher træets egenskaber med dets placering i konstruktionen: Brædder over jorden kan være et bredere udvalg, men stolper i jorden kræver specifikt imprægneret træ til jordkontakt eller et naturligt holdbart træ.

Tre konkrete anbefalinger

Valget af træ til terrasse ender i praksis i én af tre situationer. Her er mit bud på det rigtige valg i hver af dem:

Situation 1: Du vil bygge selv, har et stramt budget, og terrassen er til hverdag. Vælg trykimprægneret fyr i 28×120 mm, brug termofyr eller lærk til de synlige strøer, hvis du vil, og drop at bruge hele budgettet på brædder. Regn med omkring 12.000 kr. i materiale til 40 m², og sæt en oliebehandling i kalenderen hvert tredje år.

Situation 2: Du vil have en terrasse, der ser flot ud, uden at du skal olie hvert år. Vælg termofyr eller sibirisk lærk. Det koster cirka dobbelt, men du får et roligere, varmere udtryk fra dag ét, mindre spring, og du kan nøjes med olie, når du får lyst, uden at det koster på holdbarheden. Alternativt, hvis du har opgivet træets vedligeholdelse helt: massivt plasttræ i genbrugsplast er det eneste materiale på markedet, der reelt kræver nul vedligeholdelse.

Situation 3: Du bygger den terrasse, du vil have resten af dit liv. Vælg ipé eller cumaru, og byg underkonstruktionen i trykimprægneret eller lærk. Regn med 50.000-60.000 kr. i materiale til 40 m², forbor alle skruehuller, og acceptér, at du enten oliering hvert år eller får en patineret, grå hårdttræterrasse, som i øvrigt mange synes er det flotteste udtryk af dem alle.

Skal du købe brædder i morgen, så gør dig selv én tjeneste: Mål terrassen op, regn antal brædder ud med vores terrasseberegner, der også tæller strøer og skruer, og læg 10% oveni til spild og fejlskæringer. Bygger du 10 mm fuger, 1 cm fald pr. meter og 10 cm luft under brædderne ind fra dag ét, behøver du aldrig at tænke på dem igen. Det er de tre tal, der afgør, om din terrasse stadig ser godt ud i 2046.


På Plastiktræ er vi specialister i den alternative løsning: massive terrassebrædder i 100% genbrugsplast, der ikke rådner, ikke splintrer og aldrig skal have olie eller træbeskyttelse. Vi har gratis beregnere til antal brædder, skruer, grus og pris pr. m², så du kan regne dit projekt igennem, inden du handler, hvad enten du ender med træ eller plast. Kig forbi plastiktrae.dk, og se om den vedligeholdelsesfrie terrasse er noget for dig.

Ofte stillede spørgsmål

Mindst 10 mm mellemrum mellem brædderne anbefales af Bolius. Fugen leder vand væk, lader brædderne tørre efter regn og giver træet plads at arbejde i. Tættere fuger giver stående vand og snavs, der ikke skylles væk.

Til terrassebrædder: trykimprægneret fyr, termobehandlet fyr, lærk, douglasgran eller hårdttræ som ipé. Til dele med jordkontakt, fx stolper: trykimprægneret træ til jordkontakt eller træ med naturlig holdbarhed.

Ja, i indkøbspris, typisk dobbelt så dyrt som trykimprægneret fyr. Men i total omkostning over 20 år kan komposit være billigere, fordi du slipper for oliebehandling hvert 2.-4. år.

20-30 år, hvis terrassen er bygget rigtigt med ventilation, fald og jævnlig oliebehandling. Bygget fladt og tæt på jorden kan levetiden falde til 10-15 år.

I materiale alene: ca. 15.000-22.000 kr. med trykimprægneret træ, 28.000-35.000 kr. med lærk og over 70.000 kr. med ipé. Arbejdsløn kommer oveni, hvis du ikke selv bygger.

Det gråner og sprækker hurtigere end dyrere træsorter, det kan vride sig, og det indeholder imprægneringskemikalier, som betyder, at affaldet ikke må brændes i almindelig brændovn.

Del